'Støt den pårørende'

- Et tilbud til dig der er pårørende til en alvorligt eller kronisk syg.

 

Projektet ’Støt den pårørende’ er startet for at støtte og hjælpe pårørende til at håndtere og klare de udfordringer, som kan opstå, når man er pårørende til et menneske der lider af en alvorlig eller kronisk sygdom.

 

Det kan være en stor belastning at være pårørende til en alvorligt eller kronisk syg. Man skal støtte den syge og løse mange praktiske opgaver. Derfor tilsidesætter man ofte egne behov, ens hverdag ændrer sig radikalt, og man kan som pårørende risikere at brænde ud. ’Støt den pårørende’ er et tilbud, som kan støtte dig som pårørende, så du undgår brænde ud.

 

Igennem projektet tilbyder vi dig

Erfaringsudveksling – hvis du har behov for at møde og tale med andre i samme situation.

Aflastning – hvis du har brug for et frirum, hvor du uden bekymringer kan besøge venner, gå til tandlæge el. lign.

Viden – hvis du har brug for viden fra professionelle om f.eks. parforhold og sygdom, juridiske forhold, psykologiske aspekter af at være pårørende.
 
Du kan læse mere om de enkelte tilbud i projekt "Støt den pårørende" under menupunktet "Pårørende til alvorligt/kronisk syge" i menuen i venstre side.

 

Udvikling af en pårørendestøtte model

Ud over de konkrete tilbud til pårørende, er projektet også et udviklingsprojekt, der i løbet af de fire år, hvor det løber, skal udvikle en model for pårørendestøtte, som kan integreres i kommunerne.

 

Det koster ikke noget

Alle tilbuddene i ’Støt den pårørende’ er gratis, og dine oplysninger behandles fortroligt, vi fører ikke journaler, og både de professionelle og de frivillige har tavshedspligt.

 

Hvem står bag projektet
Det er FriSe – Landsforeningen for Frivilligcentre og Selvhjælp – der står bag projektet og fungerer som central projektleder. Læs mere om projektet på FriSe's hjemmeside.
 
Projektet gennemføres i følgende 5 kommuner landet over, hvor der sidder lokale projektledere:

 

Herlev: Kontaktstedet

Horsens: Selvhjælp i Horsens – Sund by

Tønder: Selvhjælp Sydvest

Middelfart/Fredericia: Selvhjælp i Middelfart-Fredericia

 

Ønsker du mere information

Vil du læse mere om ’Støt den pårørende’, så klik her for at se en kort projektbeskrivelse.

 

Vil du høre mere om tilbuddene og mulighederne, så kontakt os i Herlev ved at klikke her, eller ved at ringe eller skrive på:

 

Tlf.: 44924485

Mail: kontakt@kontaktstedet-herlev.dk