De frivillige


I forbindelse med projektet ’Støt den pårørende’ har vi brug for dig, som frivillig!


Til projektet skal vi bruge frivillige, der vil:

  • Igangsætte selvhjælpsgrupper, hvor pårørende kan udveksle erfaringer

  • Aflaste pårørende til alvorligt syge i deres hjem

  • Arrangere temamøder, hvor professionelle stiller deres viden til rådighed for de pårørende


Som en del af projektet kommer du til at gøre en forskel i andre menneskers liv, og du er med til at hjælpe mennesker i en svær livssituation.

Hvad end du vælger at blive frivillig aflaster, støtte de pårørende i at dele erfaringer eller du hjælper med at skabe gode undervisningstilbud, vil du selvfølgelig få tilbudt undervisning, som kan gøre dig parat til opgaven.


Hvad forventer vi af dig?

At du:

• Har interesse, tid og mod til at være sammen med mennesker i svære livssituationer

• Kan lide at lave praktiske opgaver, for eksempel dække bord, lave kaffe

• Kan lade andre mennesker have deres meninger og træffe egne beslutninger

• Har et rimeligt afklaret forhold til din egen livssituation for eksempel skilsmisse, sygdom og død

• Kan og vil opsøge og modtage hjælp fra andre mennesker, hvis du har behov for det

• Er god til at samarbejde med andre mennesker og organisationer

• Kan behandle oplysninger med fortrolighed

• Har lyst til at lære nyt og vil afse tid til kurser og vejledning


Det er ikke en forudsætning, at du selv har erfaringer som sygdomsramt eller som pårørende. Men har du sådanne personlige erfaringer, er du selvfølgelig også meget velkommen som frivillig.


Til gengæld tilbyder vi

• Et engageret fællesskab med andre frivillige

• Professionel ledelse og sparring

• Deltagelse i kurser og løbende vejledning

• Viden om blandt andet at være pårørende og alvorlige og kroniske sygdomme

• Netværk, erfaringsdeling og gruppeprocesser

• Samtaler og samvær med kronisk og alvorligt syge


Vi har brug for din indsats, så bliv frivillig allerede i dag.
 
Du har mulighed for at hente vores folder her